Dansk
 
English
 
 

At gå til psykolog

Det bliver stadig mere almindeligt at opsøge en psykolog, hvis man står i en livssituation, som er svær at håndtere. 

Den første samtale hos mig, handler primært om at lægge grunden for et godt samarbejde. Vi taler om, hvem du er og hvad du ønsker at få ud af vores samtaler.

Måske kommer du med et behov for at fortælle om en svær situation og dermed også få lettet dit hjerte. Måske kommer du og er meget i tvivl om, hvor og hvordan, du skal begynde. Du har måske svært ved overhovedet at finde ordene, der kan beskrive, hvordan du har det.

Begge dele er helt normalt, og jeg vil være hhv. mere lyttende, spørgende og fortællende alt efter dit behov.


Hvor længe varer et forløb:
Et forløb kan vare få gange eller strække sig over længere tid. Det afhænger dels af problematikken og dels dine ønsker og behov.

Overordnet kan man sige, at du skal forvente et forløb på 3-5 samtaler med 1-2 ugers mellem rum, før du kan mærke en forandring eller udvikling.
 
Derefter er det meget op til dine ønsker og den type problemstilling, der er tale om, ad hvilken vej forløbet fortsætter. For nogle vil et par opfølgende samtaler være tilstrækkeligt, mens andre ønsker at arbejde dybere med nogle problematikker, hvilket som regel kræver længere tid.
 
Hvorfor en autoriseret psykolog:
Psykologtitlen er en beskyttet titel. Det vil sige, at du har garanti for, at alle der kalder sig psykolog har mindst 5 års psykologuddannelse bag sig.
 
En uddannet psykolog er bundet af en række etiske principper, som sikrer klienten en respektfuld, værdig og kompetent behandling (se mere her)

En autoriseret psykolog har udover det mere teoretiske psykologstudie også gennemgået et praktisk uddannelsesforløb, som sikrer en høj standard i deres arbejde. Se nærmere her.


I modsætning hertil er titlen "terapeut" og "coach" ikke beskyttet. Dette vil sige, at alle kan bruge denne titel, uanset faglig baggrund. Der findes mange gode terapeutiske/coach uddannelser, men desværre også nogle, der er meget korte og af en ringe kvalitet.

 
Du er velkommen til at ringe eller sende en mail, hvis du har yderligere spørgsmål. Se mere her.
Autoriseret psykolog Tacha Reinhold Hviid  | psykolognu@gmail.com