Mit parforhold er i krise

Har du mistet lysten til din partner? Eller oplever du at din partner bliver mere og mere fjern? Begge dele kan få dig til at stille det smertefulde spørgsmål om du er sammen med den rigtige partner...

At vælge at dele livet med et andet menneske kræve kærlighed og ikke mindst vilje og hårdt arbejde for at komme igennem mindre problemer og større kriser undervejs. 

Hvornår kommer vi i tvivl om vores parforhold?

Når vores liv ændrer sig, kommer vi ofte til at stille spørgsmålstegn ved om vi har valgt det rigtige og om den livssituation vi står med er som vi ønsker den skal være (se også krise). Dette får os også til se anderledes på de mennesker vi har omkring og de problemer, kriser og konflikter vi mærker i forhold til dem.

Et parforhold stiller mange krav om at tage konflikter, indgå kompromisser og acceptere ting vi synes er irriterende, grænseoverskride og uretfærdige. Derfor er det normalt når livet skifter også at blive i tvivl om, hvorvidt de kræfter vi bruger på at løse problemer i parforholdet er arbejdet værd.

Hvordan reagerer vi når parforholdet er i problemer?

Ofte viser utilfredshed i parforholdet sig ved at sexlivet ikke er tilfredsstillende, samtalerne bliver færre, måske er der flere konflikter, eller måske kan familien lige pludselig mere ligne en effektiv maskine end et kærligt fællesskab.

Reaktioner kan være følelser af opgivenhed, frustration, tristhed, måske søger du bekræftelse andre steder, flirter eller indleder en affære, måske er du urolig for at din partner gør det. Skænderier og frustrationer kan blive så store at du næsten ikke kan kende dig selv eller din partner - I kommer til at sige eller gøre ting I ikke ønsker.

Hvordan får jeg hjælp når mit parforhold er i krise?

Det kan føles helt uoverskueligt at inddrage sin partner i de svære tanker og følelser, for hvad bliver konsekvenserne? Det kan derfor være en hjælp at få mere indsigt i sine egne tanker og følelser omkring parforholdet, inden partneren evt. inddrages.

Det kan være en fordel at vælge en psykolog, som både arbejder individuelt og med parterapi. På denne måde kan du vente med at beslutte om det på et tidspunkt er en fordel at tage partneren med til den parterapeut som, du allerede kender og er tryg ved, eller om I hellere skal bruge en anden.

Du kan læse mere om mig og min baggrund her

Nyhed: Tilskud fra DANMARK til en lang række poblemstillinger. Se mere her.


SYMPTOMER

Læs mere om de temaer du kan
arbejde med hos en psykolog:


Klik på temaet for at læse mere

Psykolog online: Få hjælp af psykologen i dine egne trygge rammer - Læs mere