Hvordan virker psykologhjælp og psykologbehandling?

Psykologbehandling er en effektiv behandlingsmetode

En gennemgang af de større studier udført gennem de sidste 40 år viser således at personen som har været i terapi med en given problematik har det bedre en 80% af de personer, der ikke har fået psykologhjælp.

Hvilken type terapi skal jeg vælge?

Videnskabelige studier, som sammenligner resultaterne af terapi hos psykologer, der har arbejder med forskellige typer af terapi (f.eks. kognitiv terapi, eksistentiel psykoterapi, psykodynamisk terapi mv.) viser at der ikke er forskel på resultaterne af forskellige typer af terapi.

Hvordan vælger jeg den rigtige psykolog?

Undersøgelser af hvad der er vigtigt for at psykologbehandling virker viser at følgende 2 ting er meget vigtige:

  • En positiv relation: Er du tryg ved din psykolog, føler du dig tryg, accepteret og respekteret?
  • En stærk alliance: Oplever du har I har et samarbejde om at hjælpe dig? Føler du dig lyttet til og taget alvorligt?

Det er altså afgørende at du finder en psykolog, hvor du føler dig tryg ved at arbejde med det der er svært. Det er mindre vigtigt hvilken type terapi psykologen arbejder med.

Hvorfor skal jeg vælge en autoriseret psykolog?

Psykologtitlen er en beskyttet titel. Det vil sige, at du har garanti for, at alle der kalder sig psykolog har mindst 5 års psykologuddannelse bag sig.

En uddannet psykolog er bundet af en række etiske principper, som sikrer klienten en respektfuld, værdig og kompetent behandling.

En autoriseret psykolog har udover det mere teoretiske psykologstudie også gennemgået et praktisk uddannelsesforløb og dermed opnået deres autorisation. Dette sikrer en høj standard i deres arbejde.

Hvorfor skal jeg vælge en specialistuddannet psykolog?

En psykolog, der har titel af "Specialist", f.eks. i Klinisk psykologi og Sundhedspsykologi, har efter sin autorisation gennemgået yderligere et uddannelsesforløb på 3-5 år. Dette forløb kræver at man arbejder min 3 år på fuld tid indenfor sit specialeområde og derudover modtager supervision og følger en lang række kurser.

Om titlerne "terapeut" og "coach"

Titlerne "terapeut" og "coach" er ikke beskyttede titler. Det vil sige, at alle kan bruge disse titler, uanset faglig baggrund. Der findes både gode terapeutiske/coach uddannelser, og desværre også nogle, der er korte og af en ringe kvalitet. Endelig er det værd at være opmærksom på at man gerne må kalde sig terapeut og coach uden relevant uddannelse overhovedet.

Hvis du har spørgsmål omkring ovenstående er du meget velkommen til at kontakte mig. Se mere her.

Kilde: Corey, G., 2005.: "Theory and practice of Counseling and Psychotherapy 8th ed."

Nyhed: Tilskud fra DANMARK til en lang række poblemstillinger. Se mere her.


SYMPTOMER

Læs mere om de temaer du kan
arbejde med hos en psykolog:


Klik på temaet for at læse mere

Psykolog online: Få hjælp af psykologen i dine egne trygge rammer - Læs mere