Coaching (Kognitiv coaching)
"Coach" = en kusk, der sørgede for at føre vognen sikkert til det rigtige bestemmelsessted.
Coachens ramme
I dag kan coaching deles op i en opmærksomhed på indlæring og udlæring. Det vil sige en opmærksomhed på om personen, der coaches, har den fornødne viden til at træffe det bedste valg (indlæring) og om personen faktisk anvender denne viden (udlæring).
Enhver coachingproces starter med fastsættelsen af et mål. Det er en nødvendig forudsætning for coaching, at målet for processen er bevidst og eksplicit fomuleret af personen, der coaches. Med en præcis fomulering af målet, bliver det muligt at registrere, hvilken udvikling, der er sket undervejs.
Udviklingen kan også kaldes en læringsproces, som forløber over 2 faser: Indlæring og udlæring.
Indlæring: at opnå ny viden, jo mere den ny viden forstås og opleves som værdifuld, jo mere øges andsynligheden for at der sker en udlæring.
Udlæring: vil sige, at den ny viden bruges til handling. Det kan være ved at øve eller træne en ny adfærd, eller det kan være ved at dele den ny viden med andre, gerne i form af konkrete, specifikke eksempler. Netop evnen til at blive konkret og specifik frem for generel opbygger personens evne til også i praksis at bruge den nye viden i sit liv.
En proces, der forpligter til handling
En af coachens vigtigste opgaver er at forpligte den person der coaches til en eller anden form for handling efter en coachingsession. Selv de bedste hensigter skal omsættes til handling, før de gør en forskel. Et eksempel på en handling, kan være en træning af en færdighed, som er en forudsætning for at nå det endelige mål, f.eks. kan en kort gåtur være et skridt på vejen til at kunne jogge.
Personlig udvikling eller forandring kræver en indsats over lang tid. En coach går noget af vejen sammen med den person, der coaches, og hjælper og guider, hvis personen farer vild eller ikke ved, hvilken vej, han skal gå.
Forandring bygger på oplevelser af personlig succes og kompetence. Det er derfor afgørende at hjemmeopgaver er overskuelige og tilgængelige. At de kan lade sig gøre – både rent praktisk og i personens indre verden. Det er coachens opgave, at sikre sig, at opgaven har det rette omfang.
Grundlæggende antagelser
Indenfor kognitiv coaching arbejdes med forbindelsen mellem tanker, adfærd, krop og følelser. En grundlæggende antagelse, er at de 4 elementer påvirker hinanden gensidigt. Deraf følger også, at forandring i f.eks. en persons tanker vil skab forandring i adfærd, krop og følelser og vice versa.
Det vil sige, at man i coaching kan søge målet af flere veje. Det kan være ved at handle anderledes, og observere/mærke hvad det gør ved krop, tanker og følelser. Eller på samme vis af en af de andre veje. Hvilken vej man vælger i det enkelte tilfælde, vil afhænge af målet for processen, personen, der coaches og hvor processen han eller hun befinder sig.
Forventinger
Forventninger som er urealistiske fører ofte til skuffelse. Dette gælder både de overdrevent pessimistiske forventninger, som kan blive selvopfyldende og de overdrevent positive, der kan være for svære at omsætte til handling.
Et redskab for en coach vil være, at hjælpe personen til at blive så konkret og specifik omkring sine forventninger. Dette er en afklaringsproces, som i sig selv øger sandsynligheden for at, der kan ske en positiv udvikling.
Motivation
Motivation varierer over tid og sted. Mange har en opfattelse af motivation som en statisk begreb, f.eks. kan man tale om at have "rygrad som en regnorm".
I virkeligheden vil de fleste kunne finde eksempler på, hvordan deres motivation varierer i løbet af en dag. Det kan være motivation for at spise sundt, som varierer alt efter deres blodsukker niveau eller motivationen for at motionerer, som varierer alt efter, hvor træt eller frisk man føler sig.
Som jeg også kommer ind på ovenfor, vil motivationen ofte forandrer sig "jo tættere" man kommer på opgaven, jo mere konkret den bliver, både i forestillingen og i virkeligheden. F.eks.:
Under morgenbrusebadet er motivationen for ikke at spise kage denne eftermiddag meget høj. Når kagen står på bordet er den næsten forsvundet
Eller
Kl.15 på arbejdet er motivationen for at træne i fitnesscenteret meget lav, men får man først slæbt sig ned i centeret og står i omklædningsrummet, stiger den igen.
Et vigtigt redskab i coaching er, at hjælpe den person, der coaches til at holde "øjet på bolden". Centralt for dette er at skabe positive og konkrete forestillinger om den værdi, som det vil skabe i personens liv at nå det ønskede mål.
Det er nødvendigt igen og igen at vende tilbage til disse forestillinger, gentage dem og evt. udbygge dem. Dette arbejde vil øge mængden af positive følelser der forbindes med forandringsprocessen og dermed også øge mængden af motivation.
Vejen til udvikling er individuel
Der er ikke en vej til målet – der er end ikke en "rigtig" vej til målet for hver person.
Den optimale vej til et mål vil ofte være knoklet og fuld af mulige vildspor. Nogle af disse vildspor skal afprøves, før vi ved, at de egentlig er vildspor – og selv et vildspor giver ofte vigtig ny læring.
Den optimale vej vil også ændre sig i forhold til de andre livsbetingelser og behov, som kan give sig til kende undervejs i en udviklingsproces.
Det bliver derfor en afgørende opgave for coachen hele tiden at hjælpe personen, der coaches, til at undersøge, hvor er jeg lige nu? Hvilke andre forhold spiller ind? Hvor er jeg på vej hen? Hvordan? Og hvad er fordele og ulemper ved den vej, jeg nu er på?
Som det her illustreres er coachens vigtigste arbejdsredskab spørgsmål. Spørgsmål som giver personen, der coaches, nye refleksioner og perspektiver på sin situation, og sætter ham eller hende i stand til at gennemgå processer med indlæring og udlæring.
