Dansk
 
English
 
 

Stress

Vi bliver stressede når vi står i en situation, som kræver mere af os end vi føler vi kan klare.
 
De fleste mennesker vil opleve stressede situationer i deres liv. Det er helt normalt. Når du har oplevet en stressende situation, vil du bagefter være træt, udmattet og måske lidt trist. Dette sker fordi kroppen har brug for at slappe af og "genoplade batterierne".
 
Stress bliver et problem i det øjeblik du bliver udsat for stress over længere tid, således at kroppen ikke får mulighed for at lade op igen. Når stress bliver et problem, reagerer krop og sind. Det kan f.eks. være i form af:
  • hjertebanken, øget svedproduktion, smerter i hoved og nakke, åndenød, uro
  • humørsvingninger, kort lunte, irritabilitet
  • angst, depression, udbrændthed
På længere sigt forbindes stress med nedsat immunforsvar og øget risiko for en en lang række sygdomme.
 
Jo hurtigere du får hjælp til at håndtere en problematisk stressituation, jo hurtigere og nemmere vil du kunne opnå bedring.
 
Behandlingen vil være individuel men vil i første omgang have som mål så vidt muligt at undgå stressende situationer, styrke din modstandskraft samt indrette og påvirke omgivelserne.
 
På  længere sigt eller hvis problematikken er mindre kompliceret, vil vi hurtigt kunne tale om, hvilke forandringer, der vil kunne virke bekyttende og samtidig motiverende og meningsfulde på længere sigt. Se også livsstilsændringer.

 

Autoriseret psykolog Tacha Reinhold Hviid  | psykolognu@gmail.com