-
Løber du panden mod en mur i konfliktsituationer?
-
Ender du med at være den, der står tilbage og føler dig såret?
-
Er du i en svær livssituationer, og ved ikke hvordan du skal komme videre?
-
Er tilværelsen blevet grå og trist, og forstår du ikke rigtig hvorfor?
-
Bliver du ængstelig i situationer, hvor du ønsker du kunne bevare roen?
Mennesker vælger at opsøge en psykolog af mange forskellige grunde. Når vi oplever betydningsfulde forandringer i vores liv, kan det føles som om alle bolde bliver kastet op i luften, og det kan være svært at overskue, hvordan de skal falde på plads igen.
Dette er for mange en krævende proces, som kan være forbundet med ubehagelige følelser. Hvordan netop du reagerer afhænger både af situationen og af dig som person. Forskellige mennesker vil tackle de samme problemer og udfordringer på forskellige måder.
Som psykolog vil min rolle være at støtte, hjælpe og sparre med dig, så du kommer så skånsomt som muligt gennem den svære tid med det bedst mulige resultat.
I fanen til venstre kan du se lidt om nogle af de problematikker jeg ofte møder i klinikken.