At blive forælder er et af de største, selvvalgte skift, der sker i vores liv. Store forandringer bringe ofte både sorg og glæde, men frem for alt en fornemmelse af usikkerhed, fordi det bringer os ud i det ukendte.
At starte rejsen mod en ny og livslang identitet som forælder er en særlig og oftest meget givende periode i livet. Det sker sjældent, at vi som voksne skal definere os selv og de relationer vi har til menneskerne omkring os på ny. Samtidig med dette vil du som ny mor også som regel føle at du – i hvert fald midlertidigt - må sige helt eller delvist farvel til noget af det, der indtil nu har været vigtigt for din selvforståelse. Det kan f.eks. være ambitiøs medarbejder, vild veninde, eller en der altid er der for de andre.
Det er almindeligt at blive optaget af spørgsmål som:
- Hvilke ting fra min egen barndom vil jeg gerne give videre til mit eget barn?
- Hvilke ting vil jeg gerne gøre anderledes?
- Er jeg stadig spændende at være sammen med?
- Synes min ægtefælle/kæreste stadig jeg er attraktiv?
- Hvilke forventninger og behov har jeg i min nye familie?
Til hjælp i udviklingen af en ny identitet som mor, bruger mange ofte andre mødre – både mere erfarne, f.eks. deres egen mor samt andre nye mødre i netværket, herunder mødregruppen. Dette kan være til stor hjælp, men mødet med de andres måder at gøre og tænke om opgaven kan også blive et pres eller skabe en følelse af at dine egne følelser, tanker og måder at gøre tingene på er forkerte. Her kan psykologsamtaler skabe de rette trygge og fortrolige rammer, hvor nye perspektiver, tanker og løsninger opstår.
10-15% af alle kvinder og ca 7% af mænd der føder bliver ramt af psykiske vanskeligheder, ofte kaldet en fødselsdepression eller efterreaktion, i forbindelse med at blive forældre og har brug for professionel behandling.
Symptomerne på en fødselsdepression er meget lig det du oplever, når du rammes af depression og krise/sorg, blot vil mange af dine tanker som regel omhandle rollen som mor. Symptomer kan for eksempel være:
Det er vigtigt at understrege at de fleste af ovenstående symptomer for fødselsdepression vil forekomme i mild eller kortvarig grad hos en nybagt far eller mor. Dette sker helt enkelt fordi vi reagerer på store forandringer i vores liv. Varer det ved eller bliver du eller dine nære i tvivl om, om det er mere end forbigående og måske udvikler sig til en fødselsdepression, er det vigtigt at søge hjælp.
Oplever du at udfordringer i forbindelse med at blive forælder og overvejer at få hjælp, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Du kan kontakte mig pr. mail, telefon eller sms. Ønsker du at jeg skal ringe dig op, er du også meget velkommen til blot at sende en sms med navn og telefonnummer.
Jeg vil ringe tilbage, hurtigst muligt, næsten altid samme dag. Du er velkommen til at skrive et tidsrum, som passer dig særligt godt eller ikke passer for dig.
Nyhed: klinikken følger sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til coronavirus - skulle klienter eller jeg selv blive smittet, vil samtaler kunne gennemføres online.
SYMPTOMER
Læs mere om de temaer du kan
arbejde med hos en psykolog:
Klik på temaet for at læse mere