Hvordan arbejder jeg?

Få professionel hjælp hos Psykolog Tacha R. Hviid, Lyngby Hovedgade 96, st., 2800 Lyngby

Tacha Reinhold Hviid er

Autoriseret psykolog, cand.psych.aut.
Specialist i Sundhedspsykologi og Klinisk psykologi

Tacha Reinholdt Hviid står bag sundhedspsykolog.dk

Det første møde

Den første samtale vil som oftest være en blanding af fokus på den situation eller problematik, som har fået dig til at kontakte mig og så en mere bred fortælling om dig og dit liv. Jeg vil lade det være meget op til dig at styre hvad vi kommer ind på, samtidig med at jeg spørger ind for at danne mig et billede af dig og din livssituation.

Noget af det jeg generelt oplever som mest værdifuldt i samtaleterapi er at arbejde med det der optager dig, nu og her. Det kan være en hændelse, en følelse, en stemning eller andet. Det er min erfaring at det er gennem arbejdet med det, der fylder lige nu, at vi lærer mest om dig og de styrker og sårbarheder du rummer.

Det gør også at samtaleforløb hos mig er meget forskellige, fordi de afhænger af den unikke relation vi har sammen og det sted du står i livet, når vi mødes. Se mere om det første møde her.

Typiske elementer i terapien

De elementer som ofte går igen, og som er kendetegnende for min måde at arbejde som psykolog er:

 

  • Grundlæggende for al, varig forandring er en venlig, kærlig og accepterende holdning til sig selv. Det er min ambition altid at forholde mig sådan til dig og hjælpe dig til at tage det med videre.
  • En nysgerrighed på at forstå det som du bliver ked af, frustreret eller sorgfuld over lige nu. Når vi bedre forstår hvad der sker, bliver vi også mere frie til at acceptere det vi ikke kan ændre og handle på det vi kan.
  • En viden om at vi kan påvirke vores liv gennem at arbejde med vores følelser, vores forståelse og vores adfærd. Det vil være forskelligt hvor det er mest effektivt og nænsomt at tage fat, alt efter hvilket menneske og hvilken problematik, der er tale om.
  • Det livet byder os kan både være uretfærdigt, absurd og ind imellem næsten ikke til at bære. Hos mig er der plads til både at grine, græde og rase over dette vilkår.

Hvilke terapeutiske retninger arbejder jeg indenfor?

Min måde at arbejde på er primært inspireret af den eksistentielt fænomenologiske tilgang og af kognitiv adfærdsterapi. Derudover har jeg en bred viden om forskellige psykoterapeutiske tilgange og integrerer metoder som bl.a. mindfulness meditation og viden fra det psykodynamiske, kropsterapeutiske og neuropsykologiske område, når dette er relevant.

Jeg er autoriseret psykolog, uddannet fra Københavns Universitet og har derefter gennemgået en praktisk uddannelse for at opnå min autorisation. Senest afsluttede jeg i 2015 en længere efteruddannelse og fik titel af Specialist i Sundhedspsykologi og Klinisk psykologi.

Det er vigtigt for mig hele tiden at være i gang med at tilegne mig mere viden og erfaring indenfor mit fag. Det gør jeg gennem kurser, supervision, faglig sparring med kolleger samt ved selv at undervise. Se mere om min faglige baggrund og udvikling her.

Hvorfor skal jeg vælge en psykolog, der er Autoriseret og uddannet Specialist?

Tag kontakt for at få professionel hjælp

Du kan kontakte mig pr. mail, telefon eller sms. Ønsker du at jeg skal ringe dig op, er du også meget velkommen til blot at sende  en sms med navn og telefonnummer.

Jeg vil ringe tilbage, hurtigst muligt, næsten altid samme dag. Du er velkommen til at skrive et tidsrum, som passer dig særligt godt eller ikke passer for dig.

NYHED: Få vejledning omkring dækning fra sundhedsforsikring her

Symptomer

Læs mere om de temaer inden for psykologi du kan arbejde med hos mig:

Klik på temaet for at læse mere