Lær at leve livet med kronisk sygdom

Få hjælp til at leve med din kroniske sygdom hos Psykolog Tacha R. Hviid, Lyngby Hovedgade 96, st., 2800 Lyngby

Tacha Reinhold Hviid er

Autoriseret psykolog, cand.psych.aut.
Specialist i Sundhedspsykologi og Klinisk psykologi

Tacha Reinholdt Hviid står bag sundhedspsykolog.dk

Psykologhjælp til håndtering af livet med kronisk sygdom

Psykologsamtaler med mennesker ramt af kronisk sygdom og senfølger efter kræft eller andre alvorlige sygdomme – tilbydes også online.

At blive alvorligt syg kan føles som et brud med vores daglige rutiner og forventninger til fremtiden. Det vi tog for givet, at vi kunne i går, kan vi ikke længere forvente at kunne, enten på kort eller længere sigt.

Både den syge og pårørende udfordres

Der er udfordringer for både den syge og deres pårørende i processen med at tilpasse sig livet med en kronisk sygdom. Når det akutte chok har lagt sig, kan det være skræmmende at skulle finde en ny daglig rytme. 

De klienter jeg ser, har ofte vanskeligt ved at finde balancen mellem at leve med sygdommens begrænsninger, og de forestillinger de har om et godt liv. Uvished og utryghed bliver en del af hverdagen på en ny måde. 

Når en person rammes af alvorlig sygdom, påvirker det ofte hele familien.

Læs mere om hjælp til pårørende her.

Hjælp til at leve med kronisk sygdom eller senfølger – hvad sker der hos psykologen?

I vores samtaler vil vi tage fat i både praktiske og følelsesmæssige aspekter af livet med kronisk sygdom eller senfølger efter alvorlig sygdom. Du vil få et trygt og fortroligt rum at dele dine tanker og bekymringer i. Et sted hvor du kan tale åbent om det, som du måske skåner dine nærmeste for.

Sammen vil vi lede efter muligheder for overskuelige ændringer, der kan gøre en forskel, som f.eks. ændrede prioriteringer, muligheder for aflastning eller vigtige samtaler med dine nærmeste.

Kender du Compassion Focused Therapy?

Compassion Focused Therapy (CFT) kan være særligt nyttigt for mennesker ramt af kronisk sygdom. Denne form for terapi fokuserer på at udvikle medfølelse og venlighed over for sig selv og andre.

CFT hjælper med at forstå og acceptere de svære følelser, som er normale og sunde, når vi rammes af sygdom. Målet er at finde balancen i at acceptere sygdommens begrænsninger uden at miste sig selv.

Compassion Focused Therapy integrerer tanker og metoder fra andre terapeutiske retninger, som jeg gennem årene også er blevet uddannet i. Hos mig vil du især møde begreber og teknikker med rod i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel psykoterapi.

Læs mere om CFT her >>

Vi udforsker livets mening med eksistentiel psykoterapi

Eksistentiel psykoterapi fokuserer på at udforske og forstå de dybere spørgsmål om livets mening og formål. Når man rammes af kronisk sygdom, kan dette skabe mange følelser og tanker om meningen med livet, døden, og hvordan man ønsker at bruge den tid og de kræfter, man har sammen. Eksistentiel psykoterapi kan være en hjælp til at reflektere over disse spørgsmål og også få kontakt til en følelse af ro og accept midt i vanskelighederne.

Terapien kan støtte den ramte i at udforske deres egne værdier, overbevisninger og prioriteter og genfinde en følelse af retning og formål. Dette kan bidrage til at øge følelsen af kontrol og trivsel i en vanskelig situation.

Læs nærmere beskrivelse under “sådan virker psykoterapi”

Psykologhjælp til mennesker ramt af kronisk sygdomme eller senfølger

Jeg har erfaring med at arbejde med senfølger efter alvorlig sygdom og livet med kronisk sygdom fra ansættelser i Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen.
Derudover er jeg en del af den gruppe psykologer, som Parkinsonsforeningen henviser deres medlemmer til.

I klinikken møder jeg ofte klienter med kroniske lidelser og senfølger efter alvorlig sygdom. Sygdomme jeg har været i berøring med gennem mit kliniske arbejde er, bl.a.:

• Parkinsons
Colitis Ulcerosa
Crohns sygdom
• Senfølger efter corona
• Hovedtraumer, hjernerystelse
• Migræne
• Sclerose
• Kræft (sygdomsforløbet såvel som senfølger)
• Epilepsi
• Diabetes
• Fysiske handicaps

Medvirkender i bøger, film og pjecer om dette emne

Derudover har jeg i de seneste år bidraget til en bog om hovedtraumer og medvirket i en række film og pjecer til patienter og pårørende ramt af whiplash, colitis ulcerosa og en række sjældne sygdomme.

Du kan se film om whiplash her:

Kronisk whiplash

https://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/kronisk-whiplash/

Du ser jo ikke syg ud – finder du under Det usynlige handicap

https://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/det-usynlige-handicap/

Acceptér dit whiplash

https://whiplashguiden.dk/kronisk-skadet/accepter-dit-whiplash/

Værd at vide om behandling – ligger under behandlingsmuligheder

https://whiplashguiden.dk/nyskadet/behandlingsmuligheder/

Tag kontakt for hjælp til at leve med kronisk sygdom

Du kan kontakte mig pr. mail, telefon eller sms. Ønsker du at jeg skal ringe dig op, er du også meget velkommen til blot at sende  en sms med navn og telefonnummer.

Jeg vil ringe tilbage, hurtigst muligt, næsten altid samme dag. Du er velkommen til at skrive et tidsrum, som passer dig særligt godt eller ikke passer for dig.

Offentligt tilskud til psykologhjælp ved alvorlig sygdom

Oftest vil du, når du eller en nærtstående er ramt af alvorlig sygdom, kunne få en henvisning til en psykolog tilknyttet sygesikringen fra egen læge. Dog skal du henvises senest 12 mdr. efter sygdommens start. Desværre er der mange gange lang ventetid til disse psykologer.

Ønsker du hurtig opstart af et forløb, vil jeg kunne tilbyde dig en tid indenfor 1-2 uger.

NYHED: Få vejledning omkring dækning fra sundhedsforsikring her

Symptomer

Læs mere om de temaer inden for psykologi du kan arbejde med hos mig:

Klik på temaet for at læse mere