Supervision hos specialist i
Klinisk Sundhedspsykologi

Få supervision hos Psykolog Tacha R. Hviid, Lyngby Hovedgade 96, st., 2800 Lyngby

Tacha Reinhold Hviid er

Autoriseret psykolog, cand.psych.aut.
Specialist i Sundhedspsykologi og Klinisk psykologi

Tacha Reinholdt Hviid står bag sundhedspsykolog.dk

Få et trygt rum til faglig refleksion til dine medarbejdere eller dig selv

Supervision er et vigtigt element i din faglige udvikling

  • Fordi du/I er i et krævende sundhedsfagligt arbejdsmiljø med svære opgaver?
    • Måske fordi opgaverne har ændret sig, og du/I har behov for at skærpe jeres faglighed i en ny retning.
    • Måske med behov for at undersøge udfordrende sager nærmere.
  • Fordi du/I ønsker at tilføje mere fordybelse, refleksion og opmærksomhed på jeres sundhedsfaglige eller psykologiske praksis og faglige trivsel?
  • Fordi du er psykolog undervejs mod din autorisation?

Om Tacha Reinhold Hviid som supervisor

Jeg tilbyder supervision til psykologer og sundhedspersonale, f.eks. læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Jeg er autoriseret psykolog og specialist i Klinisk Sundhedspsykologi og har gennem de sidste 15 år som psykolog beskæftiget mig med en bred række arbejdsområder indenfor klinisk psykologi og sundhedspsykologi. Læs mere om min baggrund her.

I efteråret 2020 udbyder jeg i samarbejde med psykolog Arendse Hovmand Buch en supervisionsgruppe for psykologer, der ønsker at opnå de 40 timers ekstern supervision i et samlet forløb. Se mere her.

I 2021 afsluttede jeg uddannelsen til specialist i Supervision.

Se mere om priser og vilkår her.

Supervision til psykologer og sundhedsfagligt personale

Mangler du 40 timers ekstern supervision i din rejse mod autorisation?

og kunne du tænke dig at stifte bekendtskab med eller fordybe dig i den kliniske sundhedspsykologi. Hos mig finde du et trygt rum med plads til undren og refleksion, og med stor respekt for din fornemmelse af sagen.

Vi arbejder med sagssupervision samt med relationen mellem dig som supervisand og din målgruppe (klienten, borgeren, patienten).

Supervision med fokus på dine arbejdsopgaver og din faglige identitet

Min supervision baserer sig på den eksistentielt/fænomenologiske psykologi. Det vil sige, at jeg går på besøg i din praksis med åbenhed og undersøgende nysgerrighed for at hjælpe dig til en merviden om de udfordringer, du oplever. Målet er at øge din faglige identitet,  tryghed og indsigt i de opgaver du møder i dit arbejdsliv.

I arbejdet med andre mennesker, har de allerfleste problemstillinger mange veje frem. Min ambition er at skærpe dit faglige blik og fornemmelse for forskellige stier du (og din klient) kan gå ad, for dermed at øge din tryghed ved at måtte vælge en, selvom du dermed træder ud i uvished om, hvad det vil føre med sig.

Et trygt rum at arbejde og udvikle sig i

At opnå den tryghed indebærer, at vi ved, at vi må og vil lave fejlskud undervejs, men at vi kan rette til, være vedholdende i vores nysgerrighed og reparere små og store brud på relationen.

Dermed hjælper vi os selv og klienten/den anden med at finde vej videre. Hele processen indebærer udvikling og læring for os selv og for de mennesker vi hjælper.

Tag kontakt vedrørende supervision

Du kan kontakte mig pr. mail, telefon eller sms. Ønsker du at jeg skal ringe dig op, er du også meget velkommen til blot at sende  en sms med navn og telefonnummer.

Jeg vil ringe tilbage, hurtigst muligt, næsten altid samme dag. Du er velkommen til at skrive et tidsrum, som passer dig særligt godt eller ikke passer for dig.

NYHED: Få vejledning omkring dækning fra sundhedsforsikring her

Symptomer

Læs mere om de temaer inden for psykologi du kan arbejde med hos mig:

Klik på temaet for at læse mere