Behandling af eksamensangst og præstationsangst

Psykolog Tacha R. Hviid, Lyngby Hovedgade 96, st., 2800 Lyngby, behandler din angst.

Tacha Reinhold Hviid er

Autoriseret psykolog, cand.psych.aut.
Specialist i Sundhedspsykologi og Klinisk psykologi

Tacha Reinholdt Hviid står bag sundhedspsykolog.dk

Angst ved eksamen, fremlæggelse og andre vurderingssituationer

Angst som opstår i forbindelse med eksaminer, fremlæggelser eller andre situationer, hvor man bliver vurderet og bedømt, er meget almindelig.

Angsten vil sjældent have nogen sammenhæng med hvor dygtig du er, men snarere handle om de forestillinger du har om, hvad andre tænker om dig, eller hvordan det vil være for dig at føle, at du fejler.

Hjælp til at forstå netop din eksamensangst

Svaret på hvorfor man bliver angst eller bange ved eksamener, prøver eller andre situationer hvor andre kigger på og vurderer dig, er individuel. En del af det at få hjælp til sin eksamensangst er at undersøge nærmere, hvad der præcist sker for dig.

Angsten kan have baggrund i en eller flere dårlige oplevelser med at føle sig udstillet eller bedømt af andre. Der kan også være en historik med dårlige oplevelser, som for eksempel mobning eller eksklusion i klassen eller fornemmelsen af høje krav og forventninger fra familien.

Mange med eksamensangst kæmper også med lavt selvværd og selvtillid.

Helt grundlæggende er angsten en instinktiv, “urmenneskelig”-reaktion, som hjælper os med at kunne kæmpe mod eller flygte fra noget der føles farligt. Når kroppen reagerer på denne måde er det på bekostning af de mere komplekse evner vi har – som f.eks. at koncentrere os, huske og holde styr på vores følelser.

Derfor oplever mennesker med præstationsangst ofte at angsten gør den svære situation endnu sværere.

Hvad vil det sige at få behandling af sin eksamensangst?

Behandling foregår dels ved at arbejde med de tanker og følelser, der opstår i angstfyldte situation og dels ved at gradvist at få gode/ok oplevelser med det der normalt er skræmmende.

Noget af det vigtigste for mig i dette arbejde er at vi sammen finder en balance, hvor du arbejder med at blive mere tryg ved det der nu er svært, samtidig med at dette udfordrende arbejde foregår i et tempo hvor du føler dig tryg. 

Jeg tilbyder studierabat, se mere her

Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til psykologbehandling, se mere m vilkår på deres side.

Du kan kontakte mig pr. mail, telefon eller sms. Ønsker du at jeg skal ringe dig op, er du også meget velkommen til blot at sende  en sms med navn og telefonnummer.

Tag kontakt for hjælp til din eksamensangst og præstationsangst

Du kan kontakte mig pr. mail, telefon eller sms. Ønsker du at jeg skal ringe dig op, er du også meget velkommen til blot at sende  en sms med navn og telefonnummer.

Jeg vil ringe tilbage, hurtigst muligt, næsten altid samme dag. Du er velkommen til at skrive et tidsrum, som passer dig særligt godt eller ikke passer for dig.

NYHED: Få vejledning omkring dækning fra sundhedsforsikring her

Symptomer

Læs mere om de temaer inden for psykologi du kan arbejde med hos mig:

Klik på temaet for at læse mere