Hjælp fra psykolog til at leve med kronisk sygdom

Psykologsamtaler med mennesker ramt af kronisk sygdom og senfølger efter kræft eller anden alvorlig sygdom - psykolog-samtaler tilbydes også online

Det at  blive alvorligt syg kan opleves som et brud med de selvfølgeligheder, vi baserer vores daglige liv på - f.eks at vi også vil være og kunne det samme som vi kan nu, i fremtiden.

Dette kan være en af grundene til at både mennesket ramt af sygdom og de pårørende har svært ved at forholde sig til et liv med kronisk sygdom. 

Når det akutte er overstået og det umiddelbare chok har lagt sig, kan det være særligt skræmmende, at skulle finde en ny rytme for dagligdagen. 

Jeg ser ofte klienter, der har svært ved at finde balancen mellem de krav sygdommen stiller og så det de oplever hører til at godt liv. Det kan være i forbindelse med kronisk sygdom samt også senfølger efter alvorlig sygdom som kræft eller corona (covid-19).

Uvished og utryghed er trådt ind i livet på en ny måde.

Når et menneske rammes af alvorlig sygdom, er det ofte en hel familie, der rammes. Læs mere om hjælp til pårørende her.

Kontakt Sundhedspsykolog

Mail: info@sundhedspsykolog.dk
Tlf/sms: 61309752

Hjælp til at leve med senfølger eller kronisk sygdom - hvad sker der hos psykologen?

I vores samtaler vil vi beskæftige os både med de konkrete, praktiske og de følelsesmæssige aspekter af livet med kronisk sygdom eller senfølger efter alvorlig sygdom.

Du vil få et trygt og fortroligt rum at vende dine overvejelser med, et sted hvor vi kan tale om det, som du måske skåner dine nære for.

Sammen vil vi også søge efter muligheden for om overskuelige forandringer, kan gøre mærkbare forskelle. Det kan f.eks. være ændrede prioriteringer, muligheder for aflastning eller vigtige samtaler med dem omkring dig.

Psykologhjælp til mennesker ramt af kronisk sygdom og senfølger efter kræft eller anden alvorlig sygdom

I klinikken møder jeg ofte klienter med kroniske lidelser og senfølger efter alvorlig sygdom. Derudover har jeg i de seneste år bidraget til en bog om hovedtraumer og medvirket i en række film til patienter og pårørende for Whiplashforeningen.

Du kan se dem her:

kronisk whiplash
 
Du ser jo ikke syg ud - finder du under Det usynlige handicap
 
Acceptér dit whiplash
 
Værd at vide om behandling - ligger under behandlingsmuligheder
 

Jeg har erfaring med arbejdet med senfølger efter alvorlig sygdom og livet med kronisk sygdom ansættelser i  Kræftens Bekæmpelse og Scleroseforeningen. Derudover er jeg en del af den gruppe psykologer, som Parkinsonsforeningen henviser deres medlemmer til.

Her har jeg mødt klienter, der var nydiagnosticerede men også mennesker der senere i sygdomsforløbet kæmpede med senfølger af deres sygdom eller at skulle forholde sig til sygdommens mulige udvikling.

I min praksis har jeg set klienter, der lever med en lang række alvorlige og kroniske sygdomme, samt deres pårørende. Sygdomme jeg har været i berøring med gennem mit kliniske arbejde er, bl.a.:

  • Parkinsons
  • Colitis Ulcerosa
  • Chrohns sygdom
  • Senfølger efter corona
  • Hovedtraumer, hjernerystelse
  • Migræne
  • Sclerose
  • Kræft (sygdomsforløbet samt senfølger)
  • Epilepsi
  • Diabetes
  • Fysiske handicaps

Jeg bidrager ind i mellem til artikler i medierne omkring kronisk sygdom, f.eks.:

https://www.dr.dk/levnu/psykologi/naar-kronisk-sygdom-saetter-en-stopper-det-liv-man-oensker

Du kan kontakte mig pr. mail, telefon eller sms. Ønsker du at jeg skal ringe dig op, er du også meget velkommen til blot at sende  en sms med navn og telefonnummer.

Mail: info@sundhedspsykolog.dk
Tlf/sms: 61309752

Jeg vil ringe tilbage, hurtigst muligt, næsten altid samme dag. Du er velkommen til at skrive et tidsrum, som passer dig særligt godt eller ikke passer for dig.

Offentligt tilskud til psykologhjælp ved alvorlig sygdom

Oftest vil du, når du eller en nærtstående er ramt af alvorlig sygdom, kunne få en henvisning til en psykolog tilknyttet sygesikringen fra egen læge. Dog skal du henvises senest 12 mdr. efter sygdommens start. Desværre er der mange gange lang ventetid til disse psykologer. 

Ønsker du hurtig opstart af et forløb, vil jeg kunne tilbyde dig en tid indenfor 1-2 uger.  

Nyhed: Få vejledning omkring dækning fra sundhedsforsikring her


SYMPTOMER

Læs mere om de temaer du kan
arbejde med hos en psykolog:


Klik på temaet for at læse mere

Psykolog online: Få hjælp af psykologen i dine egne trygge rammer - Læs mere